Handelsbetingelser Privat

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR PRIVATKUNDER HOS ProSun ApS

1.      GENERELLE OPLYSNINGER

1.1. VIRKSOMHEDSINFORMATIONER:

 

ProSun ApS

Fynsvej 3

8970 Havndal

 

CVR-nr.: 37148393

Telefonnummer: 47 47 47 44

E-mail: kontakt@prosun.dk

 

1.2. BANKINFORMATIONER:

Sparekassen Danmark

Reg. nr.: 9070

Kontonr.: 2077894368

 

2.      ANVENDELSE

Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse ved salg varer fra ProSun ApS, CVR-nr. 37 14 83 93, (herefter “ProSun”) til privatkunder (herefter “Kunden”).

ProSun tager forbehold for at ændre eller opdatere nærværende salgs- og leveringsbetingelser.

 

3.      AFTALEINDGÅELSE

3.1. TILBUD

ProSuns tilbud er gældende i fjorten (14) dage fra afgivelsen af tilbuddet eller så længe lager haves.

3.2. ÆNDRINGER I ORDREBEKRÆFTELSE

Kunden kan ikke ændre eller annullere ordren efter modtagelsen af ordrebekræftelsen.

3.3. FEJL I ORDREBEKRÆFTELSE

Kunden skal reklamere hurtigst muligt og senest tre (3) dage efter modtagelsen af ordrebekræftelsen, såfremt der er fejl i ordrebekræftelsen. Kunden vil i modsat fald være bundet af ordrebekræftelsen.

 

4.      PRISER

ProSuns priser på ProSuns hjemmeside er angivet i danske kroner inklusive moms, skatter og afgifter. ProSuns priser i tilbud og ordrebekræftelse er angivet i danske kroner inklusive moms, skatter og afgifter.

ProSun tager forbehold for at ændre priser som følge af væsentlige ændringer i indkøbspriser, produktionsomkostninger, told, skatter og afgifter med videre.

 

5.      BETALING

5.1. BETALINGSBETINGELSER

Kunden skal overholde betalingsbetingelserne angivet i ProSuns ordrebekræftelse.

5.2. FASTHOLDELSE AF EJENDOMSRETTEN

ProSun forbeholder sig ejendomsretten til varen, indtil betalingsbetingelserne er opfyldte.

 

6.      LEVERING

6.1. TID OG STED FOR LEVERING

Leveringstidspunktet er alene vejledende og angivet efter bedste skøn, og kan ikke danne grundlag for ophævelse eller erstatning. Leveringsstedet er Kundens adresse eller en anden adresse, der måtte fremgå af ordrebekræftelsen.  Kunden er forpligtet til at tage imod varen på leveringstidspunktet på leveringsstedet.

6.2. KONTROL OG REKLAMATION VED LEVERING

Kunden skal kontrollere, at varen svarer til det aftalte, ved leveringen. Kunden skal reklamere straks, hvis varen ikke svarer til det aftalte, ved leveringen. Kunden vil i modsat fald fortabe sine rettigheder til at reklamere over varen.

6.3. MANGLENDE LEVERING PÅ GRUND AF KUNDENS FORHOLD

ProSun er berettiget til at sende en faktura for varen til Kunden, såfremt det aftalte leveringstidspunkt udsættes på grund af Kundens forhold. Risikoen for varen overgår til Kunden på det aftalte leveringstidspunkt.

 

7.      FORTRYDELSESRET

Kunden har fjorten (14) dages fortrydelsesret gældende fra Kundens modtagelse af varen.

Kunden kan udnytte fortrydelsesretten ved at give meddelelse herom senest fjorten (14) dage efter modtagelsen. Kunden kan kun udnytte fortrydelsesretten, hvis varen er i samme stand og mængde som ved modtagelsen. Kunden kan kun udnytte fortrydelsesretten, hvis varen ikke er taget i brug.

Kunden skal selv betale omkostningerne forbundet med returneringen. Kunden bærer risikoen for returneringen.

ProSun refunderer den fulde købesum til Kunden, hvis betingelserne for udnyttelse af fortrydelsesretten er opfyldte. Tilbagebetalingen kan tage op til fjorten (14) dage efter gennemførelsen af returneringen.

Kunden opfordres til at vedlægge følgeseddel, kvittering og/eller ordrebekræftelse og at returnere varen forsvarligt indpakket.

 

8.      REKLAMATIONSRET

Kunden har to (2) års reklamationsret gældende fra Kundens modtagelse af varen.

Kunden kan kun reklamere, hvis varen er behæftet med fejl og/eller mangler på tidspunktet for købet. Kunden kan ikke reklamere, hvis varen er behæftet med fejl og/eller mangler som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl eller lignende.

Kunden skal reklamere inden for rimelig tid efter fejlen er eller burde være opdaget.

Kunden skal ikke betale omkostningerne ved returnering i tilfælde af berettiget reklamation.

Kunden skal vedlægge følgeseddel, kvittering og/eller ordrebekræftelse, at afgive erklæring om varens fejl og mangler i forbindelse med reklamationen og at tilbagesende varen forsvarligt indpakket.

 

9.      MANGELANSVAR

9.1. Kundens misligholdelsesbeføjelser ved mangler

Kunden kan gøre følgende misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af mangler ved varen:

(a)    Kunden kan kræve, at ProSun, uden beregning for Kunden, udbedrer mangler ved varen;

(b)   Kunden kan kræve, at ProSun, uden beregning for Kunden, udskifter varen, såfremt ProSun ikke kan udbedre mangler ved varen;

(c)    Kunden kan hæve handlen for varen eller, såfremt det kun er en del af varen, der er mangelfuld, for den del af varen, såfremt ProSun ikke kan udbedre manglerne ved varen eller en del af varen eller udskifte varen eller en del af varen inden for rimelig tid; eller

(d)   Kunden kan kræve erstatning efter købelovens regler herom. Kunden kan dog aldrig kræve erstatning for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

9.2. Force majeure

ProSun er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder krig, ildsvåde, strejker, pandemier, importrestriktioner, usædvanlige naturbegivenheder med videre.

 

10.  FORSINKELSESANSVAR

10.1 Kundens misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse

Kunden kan gøre følgende misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af væsentlig forsinkelse:

(a)    Kunden kan kræve erstatning, hvis den estimerede leveringsfrist angivet i ordrebekræftelsen og senere nærmere oplyst af ProSun væsentligt overskrides.

(b)   Kunden kan hæve handlen, hvis den estimerede leveringsfrist angivet i ordrebekræftelsen og senere nærmere oplyst af ProSun væsentligt overskrides.

10.2. Force majeure

ProSun er ikke ansvarlig for forsinkelse, der skyldes force majeure, herunder krig, ildsvåde, strejker, pandemier, importrestriktioner, usædvanlige naturbegivenheder med videre.

 

11.  PRODUKTANSVAR

ProSun har et produktansvar efter dansk rets almindelige regler. ProSun er dog ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller indirekte tab.

 

12.  ANSVARSBEGRÆNSNING

ProSuns ansvar er begrænset til direkte skader eller tab og er begrænset til det beløb, der er faktureret for den pågældende vare, der har forårsaget skaden eller tabet. ProSun er ikke ansvarlig for Kundens driftstab, avancetab eller indirekte tab.

 

13.  BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

13.1. PERSONLIGE OPLYSNINGER

ProSun gemmer følgende personlige oplysninger, når du registrerer dig på ProSuns hjemmeside:

(a)    Navn

(b)   Adresse

(c)    Telefonnummer

(d)   E-mail

Oplysninger, der registreres om Kunden, videregives ikke til tredjemand.

13.2. PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER

ProSun anmoder ikke om at afgive personfølsomme oplysninger. ProSun registrerer imidlertid alle oplysninger i den form, de er blevet indtastet, hvorfor personfølsomme oplysninger kan blive gemt, hvis Kunden afgiver sådanne oplysninger frivilligt.

13.3. SAMTYKKE TIL OPBEVARING

ProSun registrerer kun oplysninger om Kunden med Kundens udtrykkelige samtykke.

13.4. PERIODE FOR OPBEVAING

ProSun opbevarer oplysninger, der registreres om Kunden, i to (2) år som følge af reklamationsrettens varighed.

13.5. INDSIGT

Kunden kan kræve indsigt i oplysninger, der registreres om Kunden. Kunden kan desuden gøre indsigelse mod oplysninger, der registreres om Kunden, ved at rette henvendelse til ProSun.

 

14.  LOVVALG OG TVISTER

Enhver uoverensstemmelse mellem parterne, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres ved Retten i Randers under anvendelse af dansk ret. Retssproget er dansk.

 

15.  KONTAKTOPLYSNINGER

ProSun kan kontaktes på følgende måde:

 

ProSun ApS

Fynsvej 3

8970 Havndal

 

CVR-nr.: 37148393

Telefonnummer: 47 47 47 44

E-mail: kontakt@ProSun.dk

Solcelleanlæg med batteri